Hjemmeside
DSU skal have en ny hjemmeside indenfor få måneder. Hjemmesiden skal være smart og moderne, så medlemmer og ikke-medlemmer kommer til at bruge den dagligt, fordi den konstant er opdateret. Facebook, Myspace og Arto mv. skal indtænkes som en klar del af vores web-strategi.
Desuden skal der etableres en afløser for net.dialog. Det er i dag et stort problem for en lang række nye medlemmer, at de endnu ikke er blevet tilknyttet net.dialog og derfor ikke kan følge med i debatten og aktiviteterne. Derfor skal tilmelding til det interne forum sendes med ud til det nye medlem, så medlemmet hurtigt kan koble sig på. Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi får vores eget forum med mulighed for debat osv., præcis som vi kender det i dag fra net.dialog.
På hjemmesiden skal der være en kalenderfunktion, der sikrer, at medlemmer som ikke-medlemmer, altid kan se, hvad der skal ske rundt omkring i landet. På den måde sikrer man, at ikke-medlemmer altid kan se, hvad der sker i lokalområdet.
Forbundsstyrelsen, udvalgsformænd mv. skal kunne opdatere hjemmesiden, så vi altid sikrer, at der er let adgang til hjemmesiden og relevante informationer på den. DSU har ikke penge til at ansætte en fuldtidsmedarbejder til at stå for hjemmesiden, og det er heller ikke den bedste prioritering af pengene. I dag fungerer det ikke optimalt, for tingene kun kan blive lagt op på hjemmesiden, når den ansvarlige medarbejder er på kontoret, og det går ikke. Vi skal være dynamiske, og derfor skal artikler, kommentarer mv. lægges op i løbet af meget få minutter. Endvidere skal alle udvalgenes hjemmesider være en integreret del af DSU's hjemmeside, så medlemmerne altid kan følge med i udvalgets arbejde.
Kort sagt:
- DSU skal indenfor få måneder have ny hjemmeside
- Ligeledes skal der hurtigt findes et nyt internt system til afløsning af net.dialog.
- Facebook, Myspace og Arto skal fortsat benyttes af DSU til at skabe opmærksomhed omkring vores aktiviteter og politik.
- På DSU’s hjemmeside skal en kalenderfunktion være at finde, som viser et klart overblik over DSU’s aktiviteter, både på national og lokal plan.
- Det skal være langt lettere at opdatere DSU’s hjemmeside, hvorfor dette fremover skal være muligt for DSU’s forbundsstyrelse samt udvalgsformændene.
<< Startside