Louise Juul Jensen

Forbundssekretær i DSU

Ny struktur

Uddannelse af Forbundsstyrelsens og Landsledelsens medlemmer
Det er vigtigt, at DSU får en stærk og faglig dygtig ledelse. Den nye struktur sikrer, at alle områder i landet bliver repræsenteret. Forbundsstyrelsen og Landsledelsens medlemmer skal uddannes og klædes på til de mange opgaver, der ligger i de to led. Derfor skal der bl.a. undervises i projektledelse og økonomistyring. Desuden skal Landsledelsens og Forbundsstyrelsens møderne holdes forskellige steder i landet eller som et minimum i midten af landet, så det ikke altid er de samme valgte, der skal rejse i flere timer.

Antal af møder
Forbundsstyrelsen skal varetage rollen, som den daglige ledelse. Derfor er 8 møder om året alt for lidt. Forbundsstyrelsen skal mødes en gang om måneden, og 6 gange om året skal Landsledelsen deltage. Kun på den måde sikrer vi i DSU, at begge led bliver ordentligt inddraget i de beslutninger, som foretages.

Forbundssekretæren skal min. en gang pr. halvår besøge hvert distrikt.
Det skal ske for at sikre en god dialog mellem de lokale og forbundet, men også for at sikre at de lokales ideer og input bliver brugt og taget alvorligt. På møderne kan der diskuteres organisatoriske emner, og der kan løbende evalueres på de tiltag/arrangementer, der foregår i organisationen.

Kort sagt:
  1. Jeg vil mindst én gang hvert halve år besøge hvert distrikt i landet for at indgå i dialog med de lokale DSU’ere samt hente inspiration til mit videre arbejde.
  2. Møderne i Forbundsstyrelsen og Landsledelsen skal foregå forskellige steder i landet
  3. Uddannelse bør foregå i alle DSU’s led: derfor skal forbundsstyrelsen uddannes i økonomistyring samt projektledelse.
  4. At den nye struktur fungerer afhænger af engagement: derfor skal der slåes hårdt ned på styrelsesmedlemmer og udvalgsformænd, der ikke lever op til deres ansvar.