Hjemme i Vestbjerg...

Så er jeg kommet hjem til Vestbjerg. Kom i går med toget 18:04 og selvom det sneede voldsomt var vi kun 4 minutter forsinket. Stor klapsalve til DSB. Min søsterkom og hentede mig og turen gik hjem til mine bedsteforældre hvor vi skulle lave æresport til mine mor og stedfar som nu har været gift i 12½ år. Æresporten blev rigtig flot men da der blæste totalt meget, besluttede vi at vente med at sætte den op, fordi vi var bange for tulipanerne ville blæse af. Ikke desto mindre vågnede jeg 5.30 i morges i frygt for at vi skulle sove over, og derfor er jeg nu ret træt. Vi havde 40-50 mennesker til morgenmad i morges og de er nu efterhånden alle sammen gået og der er kun mine to kusiner og Mor og Palle tilbage. Min søs er i skole. Vi har købt et bord + guldspejl til dem, som de har ønsket sig og hvor kan man blive forarget over hvad sådan noget koster, det er jo helt vanvid. Ikke desto mindre er vi opvokset med at man skal have det man ønsker sig, så det fik Mor og Palle selvfølgelig også.

Skønt at være hjemme i Vestbjerg igen. Ellers et sted som man ret hurtigt bliver træt af og efter en uge her, må jeg indrømme at storbyen kalder igen. Byen er fyldt med en flok snobbede mennesker, som har givet deres unger alt hvad de har peget på og derfor tror mange af dem at de er mere end andre. Har egentlig aldrig helt forstået hvordan min mor har kunne holde det ud alle de år, for hvis der er noget hun ikke er, så er det snob. Det fede ved byen er til gengæld at Hammer Bakker ligger lige 5 min derfra, så der kan man gå lange ture. I morgen går turen til Aalborg som ligger 10 km. herfra. Skal se om man kan finde noget spændende, selvom byen efterhånden kun har kæde butikker.

ØV, min kæreste Jan er ikke med. Og der var i morges ved at brede sig en stemning blandt morgengæsterne om, hvor man søde kæreste dog var henne. Jeg kunne dog mane dem til ro med, at han blot er derhjemme og arbejder og læser som en gal. Han er nemlig blevet flittig i skolen min kæreste, og det er jeg så stolt af, så derfor kan jeg godt forstå han vil vente et par dage med at komme. Så kommer han til gengæld på torsdag - JUBII, det glæder jeg mig til. På lørdag skal han være toastmaster og det glæder jeg mig til. Blev egentlig først rigtig skuffet fordi jeg troede mine forældre ville synes at det var det fedeste hvis det skulle være mig, men mor mente det var bedst jeg var gavekoordinator og ellers stod for alt det praktiske, men Jan skulle være toastmaster og stå for slagets gang. Men det er nu fint nok, så lærer hele familien Jan og kende, og det bliver fedt. Heldigvis synes de alle sammen at han er et totalt hit, og rigtig sød. Ja selv min kusine Maria på 10 år, synes bare han er så lækker - og ville derfor så gerne have taget et billede sammen med ham til min søs 18 års fødselsdag :-)

Ellers har hele familien under morgenmaden diskuteret Mohammed-tegningerne. For at være ærlig, så er jeg ved at være totalt træt af at høre på det. Nå, men sådan er livet jo en gang imellem. God dag til alle!